Sidste nyt

Klar, parat, sæsonstart!
Så er det tiden igen... Frem med træningstøjet, indendørssko og knæbeskyttere... en ny sæson starter for Fortuna Odenses kidsspillere!
Der er fundet trænere til alle hold og vi håber at se mange kendte samt nye spillere.
Level 4 og 3åben, som skal træne sammen med Level 4, starter onsdag den 18/8; øvrige hold starter fredag den 3/9.
Siden er opdateret mht. trænere og tider; spillere fordeles på holdene i takt med at træningen starter op - ligeledes skal vi vist have fotografen på banen igen ;-))
VI GLÆDER OS TIL EN SJOV OG SPÆNDENDE SÆSON 2010/2011!!!

Endnu en sæson...
Så er sæsonen 2009/2010 ved at være slut... der er ikke flere kampe; nu er det blot almindelig træning frem til sommerferien.
Det har været en god sæson med mange flotte resultater og hvor der blev sat et imponerende punktum både i kidsafdelingen med masser af medaljer ved Fynsmesterskabet samt i Eliten som vandt Danmarksmesterskabet efter en ren gyser afslutning!!

Vore Level 3 spillere har haft en god sæson og er nu klar til at rykke op på Level 4; træningen hertil er gået i gang. På øvrige Levels er der også spillere der rykker op, så ved efterårets sæsonstart revideres holdende her på siden - til den tid ved vi hvem der spiller hvor og hvilke trænere der er tilknyttet holdene.

I den kommende sæson kunne det være dejligt, hvis der er nogle af Jer kidsspillere - eller forældre - der af og til har lyst til at maile et kampreferat, referat fra et stævne eller andet relateret til volley.... Så skal vi npok sørge for at det straks kommer op her på Fortunakids.

Pokalstævne i Kerteminde, 12. december 2009
Et stævne for både level 0, 1, 2 og 3; men desværre kunne vi kun stille med ét hold - et Level 3 hold.
Fem piger; Katrine, Josefine, Sille, Stine og Lærke spillede nogle imponerende kampe og kom i en rigtig gyser-finale mod 5 Skårup-piger. Skårup vandt første sæt; vi kom lidt nervøst fra start - ville SÅ gerne have den guldmedalje, men et stykke inde i første sæt forsvandt nervøsiteten og det gode spil kom igen frem - dog ikke tids nok til at sættet blev vundet. 2. sæt vandt vi i flot, flot stil - da deres træner tog timeout snakkede vi om at det var vigtigt at tro på at sejren var vores og at have en god fornemmelse i maven; tro på os selv og bakke hinanden op - og det virkede!
3. sæt belv næsten FOR spændende  - vi havde hele tiden et forspring på et par point, men de var lige i hælene på os. Vandt 15-13 og det var med høje jubelråb at sejresdansen gik.
Tillykke til pigerne med de velfortjente guldmedaljer!

 

Kidsstævne Level 3
Lørdag den 21. november deltog Level 3 med to hold i turneringskampene i Svendborg. Holdene spillede i forskellige puljer og fik begge en flot førsteplads. Det betød at de skulle spille kvartfinale, som de begge vandt i sikker stil. 
Katrine, Anna og Leonora vandt også deres semifinale mod Tarup og kunne se frem til finalen med spænding. Heller ikke i finale var der meget slinger i valsen og det blev til en flot 1. plads. Sille, Maiken, Emma og Anders tabte desværre deres semifinale mod et stærkt spillende hold fra Skårup og skulle spille om 3. / 4. pladsen, som de vandt i flot stil og blev derved nr. 3. De flotte resultater fra sidste stævne blev altså gentaget, men som en ekstra bonus blev Anna kåret som dagens spiller, STORT tillykke:-)

Kidsstævne Level 3
Søndag den 1. november deltog Level 3 med to hold i turneringskampene i Hunderuphallen. Holdene spillede i hver sin pulje og fik hhv. en første og en anden plads. Det betød at Fortuna B (Katrine, Emma, Leonora og Lukas) skulle spille om 1. / 2. pladsen og det blev til en suveræn 1. plads. Fortuna A (Sille, Maiken, Anna og Lærke) spillede om 3. / 4. pladsen og blev i flot stil nr. 3.
Begge hold spillede hele dagen flot, flot volley, der lover rigtig godt for fremtiden. 

Kidsstævne Level 2 og 2åben
Lørdag den 31. oktober deltog Level 2 og Level 2 åben i turneringskampe i Tornbjerghallen. Fortunakids har modtaget et spændende referat fra Emma Johansen, der fortæller om dagen; læs i vedhæftede fil HER

Kidsdommerkursus og forældrecoach
Tak for en sjov, underholdende og lærerig aften! Og tak til Jens kok for god aftensmad - vi kan kun anbefale at flere møder op næste gang....

    

Stævnearrangørmøde
Fra Aase Bechsgaard, FVBK-KIDS, er vedhæftede invitation modtaget. Så er du interesseret i at hjælpe ved stævner er her muligheden for at blive "klædt på" til jobbet som stævneleder.
Vil du vide lidt mere så kontakt en af trænerne i Fortuna / ER AFHOLDT
 

 
 
 
Fortuna Kids